Jeg støtter dig i at styrke forbindelsen til dig selv.

Body SDS kropsterapi

Body SDS er en helhedsorienteret behandlingsform, der forener krop, sind og psyke.
Gennem en kombination af ledbevægelser, pulserende massage, zone- og akupressurtryk, afspændende åndedrætsteknikker og samtale støttes din krop i at slippe spændinger, skavanker, smerter og bearbejde stress.

Hos mig får du et trygt og nærværende rum til at mærke dig selv og styrke forbindelsen til din krop.
Sammen lytter vi til din krop med respekt for dens nuværende tilstand og levede erfaringer.

En Body SDS session varer ca. 60 minutter og begynder med en kort samtale.

Bemærk: Behandlingen er en elevbehandling. Jeg er elev på den 3-årige uddannelse som kropsterapeut ved Body SDS (færdiguddannet dec. 2025).

Body SDS holdtræning

Body SDS grundtræning arbejder i dybden med hele kroppen – styrker muskler og led, løsner bindevævet og sætter gang i lymfe- og kredsløb. Du støtter kroppens naturlige udrensning, forebygger gener og får ro i både krop og sind.

Træningen er for alle – uanset alder, niveau og smidighed.

Små hold med max. 8 deltagere skaber tid og plads til den enkeltes behov.

Holdstart uge 36.

Bemærk: Træningen er en elevtræning. Jeg er elev på den 3-årige uddannelse som kropsterapeut ved Body SDS (færdiguddannet dec. 2025).

Yin yoga & akupressur

Yin yoga inviterer dig til at skrue ned for tempoet og genoprette forbindelsen til kroppen gennem lange, blide stræk og nærværende opmærksomhed. Når vi arbejder med kroppens akupressurpunkter, kan vi frisætte spændinger og skabe bedre flow i både energi og følelser.

Træningen er for alle – uanset alder, niveau og smidighed.

Små hold med max. 8 deltagere så der er ro og nærvær til dig.

Holdstart uge 43.

Hvem står bag?

Hej, jeg hedder Sia. Jeg tilbyder Body SDS elevsessioner, Body SDS grundtræning og yin yoga i de stemningsfulde omgivelser ved Lejre Højskole. Jeg er certificeret yogalærer og afslutter i december 2025 den 3-årige uddannelse til kropsterapeut ved Body SDS.

I mine sessioner lytter jeg både til dine ord og til kroppens signaler – og møder dig dér, hvor du er, med respekt og åbenhed. Her er plads til at være dig med alt det, du rummer. Jeg arbejder med hele kroppen – og med det liv, der har sat sine spor i den. Kroppen husker og bærer på erfaringer, følelser og spændinger. Når vi giver kroppen opmærksomhed, åbner vi for en dybere forbindelse til os selv både mentalt, kropsligt og emotionelt. Nogle gange er der brug for ord, andre gange for stilhed og fordybelse i kroppen. Det finder vi ud af sammen.

Jeg behandler både børn og voksne.

Portræt af en smilende kvinde med blondt hår og blå øjne, iført en mørk t-shirt, foran en grøn væg.
  • Skræddersyet behandling til din krop

    Body SDS består af en kombination af ledbevægelser, pulserende massage, zone-og akupressurtryk, afspændende åndedrætsteknikker og samtale. Fokus er på at finde årsagerne og ikke kun symptomerne. Derfor er hver enkel behandling unik og tilpasset dig, dine ressourcer og dét sted du er i livet.

  • Et helhedssyn på krop, sind og følelser.

    Body SDS bygger på en forståelse af, at krop, tanker og følelser hænger tæt sammen og påvirker hinanden. Som kropsterapeut er mit udgangspunkt altid at se på det hele menneske. Sammen med dig vil jeg være nysgerrig på årsager og sammenhænge på tværs af din krop, sind og psyke.

  • Støtte på din vej

    Du behøver ikke klare det hele alene. Jeg støtter dig gennem Body SDS med, at håndtere dine udfordring og styrke forbindelsen til dig selv.

  • Du behøver ikke vente, til det gør ondt

    Body SDS er ikke kun til dig, der allerede har ondt i kroppen eller føler dig ude af balance. Det er også for dig, der gerne vil forebygge skavanker, sænke tempoet og tage hånd om dig selv – før kroppen råber op. Et selvkærligt tjek ind med din krop og dit sind.

  • Sådan foregår en session

    En session indledes med en kort samtale om dine udfordringer og ønsker for behandlingen. Herefter får du ro til at klæde dig af til undertøj og lægge dig godt til rette under tæppet. Body SDS behandlingen tilpasses altid din tilstand og det, du kommer med – uanset om det er fysiske skavanker, diffuse symptomer eller følelsesmæssige udfordringer.